Angst
Angst har en positiv funktion, da den sætter vores krop i alarmberedskab og gør os parate til at reagere, når vi møder farer. Når der ikke er noget reelt at frygte eller intensiteten er ude af proportioner med den reelle fare bliver angsten dog problematisk.
Angst er ligeledes en del af normaludviklingen og de fleste børn og unge har en kortere periode, hvor de bekymrer sig mere end vanligt.
Angst kan forstås på en skala, dvs. angst til en vis grad er hensigtsmæssig, mens overdreven angst er hæmmende for os og kan betyde, at vi bla. undgår situationer og/ eller afholder fra os gøre ting, som vi egentlig gerne vil.
Angst bliver problematisk, når den begynder at forstyrre os i dagligdagen feks. i skolen, på arbejdet eller når vi er sammen med mennesker.
Forskellige angstlidelser
Der findes forskellige angstlidelser, som hver især er karakteriseret af en bestemt slags tanker/bekymringer og adfærd (undgåelses- og sikkerhedsadfærd). Adfærden er ofte med til at dæmpe angsten kortvarigt, men er desværre med til at vedligeholde og forstærke angsten på lang sigt. Nedenfor er der nogle eksempler på forskellige typer angst.
Helbredsangst
Ved helbredsangst omhandler bekymringerne at få en alvorlig sygdom (f.eks. kræft eller ALS) og kan betyde, at man er hyper-opmærksom på og/eller analyserer kropslige signaler, googler sygdommen eller søger læge hyppigt.
Social angst
Social angst er karakteriseret ved udpræget angst omhandlende en eller flere sociale situationer, hvor man kan blive genstand for andres kritiske opmærksomhed. Mange mennesker med social angst undgår eller har det svært med feks. at tale i grupper, fremlægge, møde nye mennesker, spise foran andre.
Generaliseret angst
Mennesker med generaliseret angst kan bekymre sig om ”alt”. Indholdet varierer og kan handle om sociale situationer, sygdom, små dagligdagssituationer (feks. komme for sent til bussen) og større problematikker (feks. klima, politik og naturkatastrofer).
Separationsangst
Børn og unge med separationsangst bekymrer sig om at blive adskilt fra deres forældre. De fleste af bekymringerne handler om at deres forældre bliver syge, dør eller ikke kommer til at se dem igen. Børnene søger ofte konstant beroligelse og vægrer sig mod adskillelsen vil feks. ikke i skole, være alene hjemme eller besøge venner.
4 forskellige angstkomponenter
Angst består af 4 forskellige komponenter som interagerer og forstærker hinanden.
- Tanker (katastrofetanker),
- følelser,
- kropslige symptomer og
- adfærd.
Indenfor kognitiv adfærdsterapi arbejder man bla. med sammenhængen ml. ovenstående komponenter.
Behandling af angst med kognitiv adfærdsterapi
Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være en effektiv behandling ift angstlidelser. I behandlingen indgår eksponering, som handler om gradvist at udfordre angsten.
På den måde øges din evne til at leve det liv, som du ønsker, hvor angsten fylder mindre og ikke bliver styrende I din hverdag
Jeg anvender kognitiv adfærdsterapi, som forskning også har vist at være effektiv til behandlingen af angstlidelser.